kurser   |   foredrag   |   rådgivning   |   korrektur   |   sprogtip   |   komma   |   kontakt   |   forside

Kursuskalender


Sprogtip:

- om ad eller af
- om nogle eller nogen
- om hans eller sin
- om indenfor eller inden for
- om gal ordsplitning (fad øl / fadøl)
om brug af bindestreger
- om verbalbøjninger der volder besvær
- om den forkerte ...ed-endelse
- omkring det slatne sprog

Om bindestreger

Artiklen er skrevet til og bragt i fagbladet Journalisten nr. 14 af 2008.


Angsten for bindestreger

Af Martin Lund

Den 3. september viste DR.dks forside atter sprogkundskaber på røvballechatniveau ved at skrive ”familie værdierne”. Sprogafretning på det plan vil jeg holde læseren for god til. Men lad os bare slå fast at navneord – altså begreber som uden ændring kan benævnes i bestemt form – er i ét ord: En ”rødkælk” kan, en ”rød kælk” kan ikke. Derudover udtales sammenhængende navneord med ét hovedtryk.

Visse firmaer mener at stort bogstav giver carte blanche til opsplitning af ordet i flere ord. ”Ekstra Bladet” og ”Dansk Psykolog Forening” er to af utallige triste eksempler. Og så skal vi andre forbryde os mod en konstituerende regel i sproget for at skrive disse navne 'korrekt'. En grundforvirret journalist på DR.dk lod sig engang ligefrem påvirke til at skrive ”DR Medvirken” om Don Ø's medvirken i et DR-program.

Lad os dernæst slå fast at ord med bindestreger entydigt tilhører familien af sammenhængende ord. Der KAN være bindestreg når det er en læsehjælp. En hjælp som bør begrænse sig til ord som modtageren sandsynligvis vil få galt i halsen, for eksempel ”spinat-omelet” som ikke har noget at gøre med atomer i selvsving.

Der SKAL være bindestreg når man midt i et sammensat ord går fra ét 'sprog' til et andet. Det vil sige tal, forkortelser, store bogstaver, egennavne eller udenlandsk: ”15-årig”, ”tv-program”, ”pr-rådgiver”, ”Dash 8 Q400-fly”, ”Side 9-pige”, ”Mærsk-direktør”, ”Bruce Springsteen-album”, ”in vitro-metode”, ”science fiction-film”. Når man kommer ud af ikonisk eller fremmed grund og ind på dansk grund – og det gør man allerede i det eventuelle mellemrum foran ordets danske kerne – så gælder dansk. Derfor aldrig mellemrum, men altid bindestreg.

PS: Nogle gange bør man overveje om den substantiverede form ikke med fordel kan ændres til opløst form: ”direktør for Mærsk”, ”et album med Bruce Springsteen”, ”et fly af typen Dash 8 Q400”. Det gælder også mundtligt, ikke mindst hvor man vil lægge tryk på ”direktør”, ”album” eller ”fly”.

---

Artiklen må ikke viderebringes uden kildeangivelse til både Journalisten og Retskrivningspolitiet.